Sommerturen 2025


Så er sommerturen 2025 vel overstået, og vi har fået nye honoratiores. Tradiotionen tilsiger, at det er den svarende Blå Golfer, der er første mand på tee, men da Torsten Nielsen ikke kunne være med, måtte den seneste Blå Golfer træde til, og det var Ole de Neergaard, der indledte med at sende sit drive i vandet.

Trods denne start blev lørdagens match vundet af Ole de Neergaard i tæt opløb med Sven Meistrup – begge med 35 points , men Ole var bedst på bag9. Der var hele 11 indenfor 5 slag så spændingen omkring dn samlede vinder var intakt til næste dag.

Vigtigt af alt på førstedagen fik vi kåret årets admiral. Det blev Peter Morrud Corneliussen, der præsterede 4 bolde i nænsomt udvalgte strafområder. Tager man antallet af vandhuller og andre strafområder i betragtning var det et relativ lavt antal. Ole Morsing havde også 4 bolde i vådområderne, men Peter løb med “æren” pga reglen om lavest handicap.Henrik Svane og Søren Jonasen fulgte lige i hælene med 3 bolde i vandet.

Søndagens match fik besøg af en regnbyge, men alligevel var scores betydelige bedre end dagen før. Man kunne måske tro, at årets deltagere havde fokus på ædruelig adfærd efter runden og under middagen lørdag aften, men det var ikke tilfældet. Jørgen Andersen var helt ustyrlig og landede en suveræn runde på 42 points. Lars Reuter og Niels Klem fandt vej til podiet med henholdsvis 39 og 38 points. Var 42 points nok til en samlet sejr til Jørgen? Nej, for han havde holdt sig pænt tilbage om lørdagen.

Titlen som årets Blå golfer blev en overordentlig tæt affære mellem to spillere; Lars Reuter og Nicolai Olsen endte begge på samlet 71 points. Desværre for Nicolai sagde reglerne at i tilfælde af pointslighed vil vinderen være den som var bedst på sidstedagen – og det var Lars Reuter, der således løb med titlen som Blå Golfer for anden gang i hans glorværdige karriere. Stort tillykke til Lars og et godt gået Nicolai, men du må nøjes med et nåååhhh og en flaske vin.

Par 3 konkurrencen blev vundet af Michael Espersen med 19 points – samme antal som Ole de Neergaard, men da Michael har et marginalt lavere handicap løb han med førstepræmievinen. For at vinde Fuglekonkurrencen skulle man præstere to birdies. Det gjorde Jens-Peter Jensen, Lars Reuter og Sven Meistrup. Da Sven havde det højeste handicap løb han med førstepladsen. Jens-Peters to fugle gav ikke vin, men til gengæld havde Michael Espersen hjemmebrændt i bag’en, som blev indtaget ved 15. green.

Det var så årets sommertur 2025. Vi håber at se jer alle næste år anden weekend i juni, så sæt allerede nu kryds ved kalenderen

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.